Vild Ild

Chilisauce m/Habanero Lemon, Havtorn & Ingefær

Normal pris 59,00 kr

Den Gule: Habanero lemon, havtorn & ingefær. Frisk, syrlig og krydret stærk chilisauce med et tvist af ingefær.Denne sauce er inspireret af den ærøske sensommer, når de første kolde vinde slår ind over kystlandskabet og rammer havtornbuskene, som trives ved...

Beskrivelse

Den Gule: Habanero lemon, havtorn & ingefær.

Frisk, syrlig og krydret stærk chilisauce med et tvist af ingefær.
Denne sauce er inspireret af den ærøske sensommer, når de første kolde vinde slår ind over kystlandskabet og rammer havtornbuskene, som trives ved at stå lige præcis der.

Smag
Den karakteristiske habanero-varme kommer snigende og brænder længe på læberne eller bagerst i munden, men inden varmen fra habanero lemon chilien slår helt igennem, giver de syltede abrikoser denne gule chilisauce en klar sødme, som balanceres med syrligheden fra det nordiske superbær havtorn.  Den friske ingefær og gurkemejen giver samtidig saucen et frisk pust og leder tankerne hen på østens eller kogekunst.

Brug den til
Den gule chilisauce gør sig godt på retter med ris, på kylling eller fisk. Den vil give den gamle danske udgave af boller i karry en ekstra dimension, og selv et stykke rugbrød med torskerogn kan blive en ganske anden oplevelse med et besøg fra denne chilisauce.

Styrke: 4/5

Nettoindhold: 100 ml

 

 

Om producenten

En af vores nyeste ærøske producenter er Andreas fra Vild Ild. Andreas har en stærk passion for vild mad fra den vilde natur.

Vild Ild Chilisauce kombinerer den amerikanske tradition for hot sauces med inspirationen fra den nordiske naturs vilde mad ved som smagsgivere at anvende råvarer, som er hjemmehørende i den vilde nordiske natur: hyben, havtorn, ramsløg, brombær osv.  

Alle produkterne hos Vild Ild Chilisauce har nøje udvalgte smagssammensætninger, tilberedningsmetoder og styrke. De forskellige chilisorter har forskellig styrke og måder at brænde på. Vild Ild Chilisauce anvender altid chili efter styrke, smag og farve. Nogle af saucerne indeholder flere forskellige typer chili, således at de brænder på lige præcis den måde, der passer bedst til saucen.​

Alle Vild Ilds chilisaucer er udviklede og håndlavede på Ærø af friske naturlige ingredienser.

Ingredienser

Gul peberfrugt, syltede abrikoser (tørrede abrikoser, vand, appelsinjuice, sukker), havtorn, habanero lemon, citronsaft, æblecidereddike, hvidvinseddike, habanero, hvidløg, ingefær, gurkemeje, salt.

De er desuden vegetabilske, glutenfri, uden kunstig farve og tilsætningsstoffer.
 

Næringsindhold pr. 100g: 
Energi, kJ185
Energi, kcal44
Fedt, g0,5
heraf mættede fedtsyrer,0,1
Kulhydrat, g8,1
heraf sukkerarter, g4,4
Protein, g1,2
Salt, g1,1

Nyligt besøgte varer

Chilisauce m/Habanero Lemon, Havtorn & Ingefær

Hvad er du på udkig efter?

Din kurv