Letterpress



En stor barndomsdrøm er gået i opfyldelse!

De sidste par måneder har Søstærk (Astrid Abildgaard Klausen) og Den Gamle Købmandsgaard (Rikke Bisgaard Pelle) designet og udviklet mindre tryksager, der er fremstillet på en gammel bogtrykmaskine, kaldet en 'fluesmækker'.

Samarbejdet er en dejlig blanding af praktisk arbejde med farve på hænderne og gamle maskiner, som er til at forstå, og en kreativ proces, hvor arbejdsgangen med én farve ad gangen - ét tryk ad gangen hele tiden skal tænkes ind i ideerne. I en verden, hvor alt kan laves med nogle få klik, kræver det en ændring i måden at tænke på.



Teksterne sættes i en vinkelhage - altid på hovedet, fra venstre mod højre og ikke mindst spejlvendt!

Lyden af en håndbetjent trykmaskine, lugten af trykfarve og gammelt støv fra sættekasserne på fingrene - det er fuldt af historie.

Vi vælger at bruge papir som er fremstillet med respekt for historien, er produceret med hensyn til miljøet og gerne består af et restprodukt fra anden produktion.
Det giver en helt særlig fornemmelse, når man holder det i hånden og kan mærke de enkelte bogstaver i små fordybninger i det bløde papir - det er en taktil oplevelse.

letterpress DGK

Produkterne vil blive lanceret 1. Juli og føres fysisk i Den Gamle Købmandsgaard.

 

Følg os!

Facebook: Den Gamle Købmandsgaard & Søstærk
Instagram: dengamlekoebmandsgaard & soestaerk